Præsentation af ejendom / erhverv

Vores luftfoto og video er en rigtig god løsning hvis man ønsker at præsentere en ejendom med en smuk eller speciel beliggenhed på en overskuelig og flot måde. Med brug af sociale medier, når fotos og specielt video ud til et bredt publikum.

Når vi snakker foto’s, så kan vi tage fotos i høj kvalitet, i alle højder og vinkler omkring en ejendom. Lidt populært sagt starter vi, hvor den almindelige fotografs foto mast eller stang stopper (typisk 5-7 meter oppe) og op til fotos som konventionel luftfoto fra fly eller helikoptere. Men vi flyver også ud over vand og tager fotos fra fx 4 meters højde, der kun er muligt for den almindelige fotograf, hvis der er en båd til rådighed.

Som med ejendoms foto og video egner en firma/virksomheds præsentation optaget helt eller delvist med drone sig rigtig godt, på websider, Facebook, Twitter eller andre steder man ønsker at blive synlig.

Vi har mulighed for at kombinere udendørs optagelser med indendørs drone optagelser, og vi kan supplere det, vi kan lave med dronen, med almindelig video eller foto optagelser af produkter, helt efter kundens ønsker.